fbpx

Vi giver et boost til trivslen i skolen

Amelevi og Katrine smilier og fortæller om, hvordan de samarbejder om at løfte trivslen i skolen.
Amelevi Hounou Rathleff og Katrine Helden har sammen skabt Memox Skoleboost - et helhedsorienteret tilbud til børn, som har ondt i børnelivet og ikke trives i skolens fælleskab.

Katrine Helden og Amelevi Hounou Rathleff har været venner i mange år. De deler en fælles passion for at hjælpe de børn, der ikke trives i det faglige og sociale fællesskab i skolen. Nu har deres venskab udviklet sig til et professionelt samarbejde, hvor de har forenet deres kræfter om at skabe et nyt  tilbud til de børn, som lærere og pædagoger ikke kan løfte alene.

Katrine Helden har arbejdet som lærer i folkeskolen i 15 år. Hun bærer rundt på en mental rygsæk fyldt med alle de børn, hun føler, at hun har svigtet, fordi hun ikke har kunnet give dem hjælp til de udfordringer, de stod med.

Igennem årene er det blevet til en del underretninger og mindst lige så mange nætter, hvor hun har ligget og vendt og drejet sig om natten af bekymring over et barn, der har henvendt sig til hende i tillid til, at hun som den nærmeste voksne kunne hjælpe.

”Min oplevelse er desværre, at der sker for lidt fra systemets side, og at det sker for langsomt. Og det har været en kæmpe frustration for mig som lærer, at der ikke er overskud eller de rette ressourcer til at hjælpe de børn, der mistrives. For når først man har mødt de børn, der ikke passer ind i kasserne, så sidder de i hjertet på én,” fortæller Katrine Helden.

Se på systemet omkring barnet

Igennem årene har hun ofte vendt sig mod Amelevi Hounou Rathleff med sine frustrationer over et system, som hun oplevede, alt for tit kom til kort, fx når PPR ikke fulgte op, en inklusionslærer gav op eller en forvaltning tøvede for længe.

Amelevi er indehaver af Memox og har som pædagog arbejdet bl.a. i behandlingsskoleregi og med familiebehandling. Hun deler Katrines kongstanke om, at det ikke er det enkelte barn, der er forkert på den.
Det er altid et spørgsmål om at se på hele systemet omkring barnet for at finde ud af, hvorfor det mistrives, understreger de begge.

”Årsagerne finder vi måske på hjemmefronten, men det kan også være rammerne i skolen er svære for lille Peter, som måske er larmende og forstyrrende i klassen og smider jakker i toilettet i frikvarterne. Og det er ikke fordi der nødvendigvis er noget i vejen med skolen. Det kan lige så meget handle om, at Peter ikke passer ind i den ramme, både hjemme og i skole, vi forsøger at sætte ham ind i. Så vi skal hele vejen rundt og kigge på, hvordan vi ved at justere på nogle forhold både i skole og hjemme kan hjælpe Peter med at bryde et negativt mønster,” siger Amelevi Hounou Rathleff.

 

vi skal hele vejen rundt og kigge på, hvordan vi ved at justere på nogle forhold både i skole og hjemme kan hjælpe Peter med at bryde et negativt mønster.

Amelevi Hounou Rathleff, udviklingschef i Memox

Skoleboost – et helhedsorienteret tilbud

Amelevi og Katrine har i de seneste år brygget videre på tanken om at skabe et helhedsorienteret tilbud til de børn, som ikke trives i de faglige og sociale fællesskaber, herunder altså også børn, der ender i skolevægring. Og for omkring et år siden barslede de med et koncept, som de døbte Memox Skoleboost.

I sin enkelthed handler det om, at Memox hjælper familien derhjemme og samtidig er til stede i skolen sammen med barnet. Det sker konkret ved, at en læreruddannet skolecoach og en familiebehandler fra Memox samarbejder om at bygge bro mellem skolen og hjemmet. Skolecoachen samarbejder med skolens personale og deltager i undervisningen sammen med barnet, mens familiebehandleren støtter op om de udfordringer, som familien eventuelt oplever hjemme.

”Vi tror på, at vi kan få mange flere børn i trivsel med hjælp fra en skolecoach, som forstår lærerens verden og som samarbejder tæt med familiebehandleren, der forstår forældrenes verden,” fastslår Katrine.

Skolecoachen er til stede i klasseværelset som barnets støtte og har samtidig til opgave at sikre et konstruktivt samarbejde med lærertemaet omkring barnet.

”Skolecoachen har mulighed for at give sparring til lærerne om, hvordan man kan skabe en kultur og nogle rammer, som gør det nemmere for barnet at være i. Det kan være småjusteringer fx i forhold til at strukturere frikvarteret på en lidt anden måde for at skabe større tryghed for barnet, hvis der er behov for det,” siger Katrine, og Amelevi tilføjer:

”Det kan fx handle om, at skolecoachen hjælper læreren med at få mere ro på Peters nervesystem, så han kan være i klassen og så resten af klassen og læreren formår at se Peters ressourcer.”

 

Vi tror på, at vi kan få mange flere børn i trivsel med hjælp fra en skolecoach, som forstår lærerens verden og som samarbejder tæt med familiebehandleren, der forstår forældrenes verden.

Katrine, teamleder for Skoleboost

Bygger bro mellem skole og hjem

Meget af den viden, som skolecoachen får med sig fra klasseværelset, skal formidles til forældrene, så de kan bakke op om det, der sker i skolen. Og foregår der noget på hjemmefronten, som påvirker barnet, så skal samarbejdet mellem skolecoach og familiebehandler sikre, at der bliver samlet op og kommunikeret om det.

Med andre ord, så skal skolecoach og familiebehandler samarbejde tæt om at bygge bro mellem skole og hjem.

”Hvis der i skolen er en aftale om at sætte ind med et specifikt tiltag i et fag, fx læsning, så støtter skolecoachen op med nogle bestemte redskaber, som familiebehandleren samtidig introducerer for familien og støtter dem i at bruge sammen med barnet i hjemmet. På den måde kan skolecoach og familiebehandler i fællesskab støtte op om nogle gode lektierutiner og hjælpe barnet med et læseløft,” forklarer Katrine Helden.

Med afsæt i ressourcerne og klare mål

Memox Skoleboost er et forløb på ni måneder i tre faser, som i detaljer planlægges i samarbejde med skole, familie og forvaltning.
Memox starter samarbejdet med et SOS-møde, hvor alle parter omkring barnet inddrages. På mødet sættes de mål, som både familiebehandler og skolecoach skal have fokus på.

”Mange gange vil situationen være den, at de voksne omkring barnet føler sig frustrerede og opgivende i forhold til at rumme barnet, både i skolen og hjemme. Men i stedet for at gå ind i det negative, starter vi med at snakke om, hvad det er for ressourcer, barnet har. Det gør vi, fordi vi ved, at hvis vi kan vende den hidtil negative narrativ om barnet, så er der en meget større chance for, at barnet kan begynde at arbejde med sig selv,” siger Katrine Helden.

Gennem hele forløbet fører Memox’ skolecoach og familiebehandler dagbog og afholder møder mellem skole og hjem. Desuden udarbejder de en statusrapport hver tredje måned.

”Memox Skoleboost er en intensiv indsats, der rykker ind, men vi rykker også ud igen. Ambitionen er, at barnet og rammerne omkring barnet kommer til at fungere uden vores hjælp efter ni måneder,” slutter Katrine Helden.

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.