22 53 33 17
22 53 33 17

Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt

Dato: 25. maj 2021
For knapt et år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne. 
 
”Dengang jeg selv arbejdede i kommunen, oplevede jeg indimellem, at der ikke altid var så meget progression i de indsatser, vi samarbejdede med eksterne om. En indsats kunne nogle gange køre under radaren i flere år – uden at nogen gav lyd fra sig. Som myndighed har man selvfølgelig et ansvar for at følge op, men man har altså også et stort ansvar som ekstern leverandør – og det er et ansvar, som Memox tager meget alvorligt,” forsikrer Mona Zandi.
 
I praksis betyder det, at Memox altid underretter kommunerne, hvis der er brug for enten at op- eller nedjustere en indsats.
 
”Hvis vi oplever, at en familie er i så god fremgang, at vi tænker, vi kan afslutte, så ringer vi konsekvent til kommunen og siger, at vi er ved at nå i mål. Andre familier derimod vil altid have behov for en eller form for støtte. Så kan vi se, at der fremover er brug for vedligeholdelse, så tager vi fat i myndighed og går i dialog med rådgiver, om det måske er oplagt at lave et overlap, så de kan sluse deres egne familiebehandlere ind, og vi kan trække os tilbage. For vi er ikke interesseret i at være i familien i længere tid end nødvendigt,” understreger Mona.
 

Vi har et fælles mål med kommunen

I samarbejdet med kommunerne er ambitionen således at afslutte familiebehandlingen efter ni måneder. Det lykkes i omkring 80 procent af indsatserne.
 
”Og hvis ikke vi lykkes med det, så er det vigtigt for os at orientere kommunerne om, at dét, vi hidtil har gjort, ikke har den ønskede effekt. Og så går vi i dialog med rådgiver, om vi skal gøre noget andet i stedet for. Tillid, respekt og gennemsigtighed er nøgleord i samarbejdet. For vi har jo et fælles mål med kommunen om, at familien skal opleve succes,” siger Mona.

Fra sin egen tid som myndighedsrådgiver ved hun også, hvor vigtigt det er grundigt og ordentligt at få belyst familiens udfordringer og ressourcer.
 
”Når jeg som myndighedsrådgiver mødte familien, oplevede jeg tit, at bare dét, at jeg kom fra kommunen, kunne skabe utryghed. Det er med andre ord en udfordring at skabe tilliden og relationen, når man samtidig har en myndighedsrolle. Man er i en særlig position, og det ved alle – også familien. Derfor er der behov for, at en ekstern leverandør, som fx Memox, kan være øjnene derude: Hvad er der behov for? hvad er på spil i den enkelte familie. Er der netværk, man kan trække på? Hvor ressourcestærke er familien? Osv.”

 

Statusrapporten skal være spot on

Og her ser Mona det som en force, at der i Memox er ansat socialfaglige koordinatorer, som har hånd i hanke med den enkelte sag og spinder den røde tråd igennem hele indsatsen. Koordinatorerne står for den tætte dialog med myndighedsrådgiver. De yder sparring til familiebehandlerne ude i marken og laver tætte opfølgninger på alle indsatserne. Og så har de ansvaret for at udarbejde statusrapporter. 
 

"Vores familiebehandlere kan koncentrere sig
100 procent om familierne"

 
”På den måde kan vores familiebehandlere koncentrere sig 100 procent om at være i familierne, og vi sikrer samtidig, at vi får belyst sagen tilstrækkeligt og med den nødvendige kvalitet,” siger Mona. Og ifølge hende er kvalitet altså ikke ensbetydende med en moppedreng af en statusrapport. Tværtimod.
 
”Sådan en tyk rapport landede indimellem på mit skrivebord i kommunen, og det kunne være svært at finde tiden til at læse de mange sider. Det ved vi I Memox. Derfor går vi meget op i at holde sideantallet nede. Vi sørger samtidig for, at rapporten har været igennem flere kvalitetstjek, inden vi sender den afsted. Vi vil nemlig være sikre på, at den er spot on i forhold til at belyse progressionen eller manglen på samme i familien, så myndighede har tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse om det videre forløb, hvis der er behov for det,” slutter Mona.

 

FAKTA: Sådan laver Memox opfølgninger

 
  • De socialfaglige koordinatorer holder løbende opfølgningsmøder med familiebehandlerne ud fra Signs of Safety (SOS)
  • Ved intensive indsatser samarbejder familiebehandler og socialfaglig koordinator tæt om hyppige opfølgninger
  • På opfølgningsmødet sætter koordinator og familiebehandler fokus på, hvad der fungerer, hvad der bekymrer og hvad de gerne vil se ske. På den måde er det muligt at følge med i, om der er den ønskede progression i familien og løbende justere på indsatsen og de mål, der skal arbejdes efter.

Har du brug for vores indsats?

Vi kan starte op i familien inden for 24 timer, og du har mulighed for at at få fat i vores Modtagelse 24 timer i døgnet på  tlf. 2253 3317. 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582