22 53 33 17
22 53 33 17

Ungeforløb

Memox tilbyder et ungeforløb, som retter sig mod unge uddannelseshjælpsmodtagere i alderen 18-30 år. Tilbuddet er til unge med behov for langvarig træning og /eller læring i et aktivt produktionsmiljø med henblik på uddannelsesstart eller opnåelse af beskæftigelse. 
Forløbet henvender sig blandt andet til: 
  • unge, der kan være bogligt svage unge 
  • unge med fysiske helbredsproblemer eller handicaps, eksempelvis døve. 
  • unge med psykiske problemstillinger (med eller uden diagnose) 
  • unge med misbrugsproblematikker eller sent udviklede unge 
Fælles for disse unge vil ofte være, at de har deltaget i flere aktiverings- og beskæftigelsestilbud samt evt. afbrudt uddannelse uden, at dette har ført til uddannelse, beskæftigelse eller endelig afklaring ift. uddannelse, eller fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes kan de have været passive i en længere periode, fordi de ikke har kunnet indgå i eksisterende tilbud under tilbudsviften. 

Formålet for indsatsen er, at den unge bliver i stand til at påbegynde en uddannelse og/eller bliver bevidst om arbejdsrelevante ønsker. Gennem deltagelse i produktionsmiljøet vil den unge blive i stand til at udvikle personlige og sociale kompetencer samt opnår viden og erfaring inden for det faglige område, som vedkommende tilknyttes. Gennem forløbet vil den unge have mulighed for at deltage i kreative forløb samt undervisningsforløb. 

Målet for forløbet er, at den unge udbygger sit netværk, får afprøvet nye arbejdsområder, får erfaring med nye arbejdsfunktioner og tilegner sig de sociale handlingskompetencer, som den unge har brug for med henblik på at kunne begå sig på en uddannelsesinstitution eller på arbejdsmarkedet. Det endelige mål er, at den unge ved afslutning af forløbet, er i stand til at møde stabilt og deltage aktivt i det videre forløb, med fokus på ordinær uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb.
 
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | Sjælland | Fyn | Jylland | CVR: 37851582