22 53 33 17
22 53 33 17

Tage tuner ind og lytter

Dato: 2. oktober 2020
Tage lagde for 12 år siden karrieren som klassisk fløjtenist bag sig for at uddanne sig og arbejde som familiebehandler. I dag er han socialfaglig koordinator i Memox. Men selvom han har lagt blokfløjten på hylden, så trækker han stadig på musikaliteten i sit arbejdsliv.

Fra Bach-noder til statusrapporter. De fleste ville nok sige, at der er lang vej fra et liv som professionel koncert-musiker til en hverdag som socialfaglig koordinator. Men for Tage selv er vejen kort.

 ”Jeg er lige dér, hvor jeg skal være, og min fortid som musiker giver så meget mening,” siger Tage, som i 2019 blev ansat som socialfaglig koordinator i Memox på Fyn.

Her oplever han dagligt en stor glæde ved at indgå i samspil med andre mennesker og hjælpe dem med deres udfordringer – på samme måde som samspillet med medmusikanter og responsen fra publikum var en kilde til stor glæde i de år, han turnerede som musiker. 

Tage er oprindeligt uddannet som klassisk fløjtenist fra Det Fynske Musikkonservatorium og har turneret Europa rundt som kammermusiker. Han satte punktum for turnélivet i 2003 og underviste derefter bl.a. på musikkonservatoriet. I nogle år havde han også sit eget firma. 
 

Et nyt kapitel

Men i 2008 tog Tage hul på et helt nyt kapitel i sit arbejdsliv med et job som pædagog på et psykiatrisk behandlingscenter. Og han følte sig øjeblikkeligt hjemme.
 
Siden har han uddannet sig- og arbejdet som miljøterapeut og familiebehandler på bl.a. en heldagsskole og som en del af behandlingsteamet på et kommunalt center for børn, unge og familier, inden han for omkring et år siden blev ansat som socialfaglig koordinator i Memox.

Som socialfaglig koordinator er Tage tovholder i de enkelte indsatser og er med til at sikre den faglige kvalitet af familiebehandling og øvrige ydelser. Han har løbende opfølgningsmøder med familiekonsulenter på de sager, han koordinerer. Her er én af hans fornemste opgaver at hjælpe familiekonsulenten med at udfolde alle faglige perspektiver på, hvordan familien bedst muligt kan støttes i at nå målene i handleplanen
.

Et socialfagligt og musisk menneske

Som socialfaglig koordinator trækker Tage på sin viden og erfaring fra det socialfaglige område, men den lydhørhed, åbenhed og sensibilitet, han har opøvet som musiker, spiller også en stor rolle.

”Som musiker i et ensemble er den nonverbale kontakt til de andre musikere helt essentiel. Du bliver godt trænet i at være åben for, hvad der kommer til dig af toner - om tonen er skæv, om den kommer for tidligt eller forsinket,” siger Tage og uddyber:

”Musikken har i særlig grad trænet mig i at lytte, og den evne bruger jeg meget i mit arbejde i dag, fx når jeg mødes med familiekonsulenterne for at snakke om de forskellige processer i familien. For mig handler det altid om at finde ud af, hvor familien er - og så arbejder vi derfra,” forklarer Tage, og fortæller, at han altid bestræber sig på at gå undersøgende og fordomsfrit ind i sin forståelse af familiernes udfordringer.

 ”Som ex-musiker lever jeg stadig som et musisk menneske – det betyder for mig, at jeg tuner ind og møder andre mennesker i øjenhøjde og prøver at sætte mig i en position, hvor jeg er åben i kontakten – også når det er svært.”

Memox` socialfaglige koordinatorer sikrer fleksibilitet og høj kvalitet

  • Kan starte indsatsen op i familien inden for 24 timer
  • Har tæt dialog med myndighedsrådgiver og deltager ved opstartsmøder med familien, statusmøder, netværksmøder og samarbejdsmøder.
  • Afholder løbende opfølgningsmøder ud fra Signs of Saftey
  • Har kendskab til overgrebspakken
  • Sikrer, at al skriftlig dokumentation, herunder statusrapporter, har en høj faglig standard og bliver udarbejdet inden for den aftalte tidsramme.
  • Har indgående kendskab til Lov om Social Service og til myndighedsarbejdet
 
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder, så er du altid velkommen til at ringe til os på tlf:22 53 33 17
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582