22 53 33 17
22 53 33 17

Spørg hellere én gang for meget

Dato: 24. september 2019

Spørg hellere én gang for meget


”Der var aldrig nogen, der spurgte.” Det udsagn hører psykolog Anne Kaplan tit, når store børn og unge fortæller, hvorfor de har gået rundt med en tung hemmelighed alt for længe. Anne Kaplan har igennem de seneste 15 år hjulpet mange børn og unge med traumer efter seksuelle overgreb. Hun opfordrer flere fagprofessionelle til at tale med børn og unge, når mistanken om overgreb opstår.

Til trods for, at der gennem de senere år er blevet sat mere fokus på seksuelle overgreb, er emnet stadig tabu.  Det kræver nemlig mod at turde nærme sig dét, der af mange opfattes som et ømtåleligt og grænseoverskridende emne. Også selvom man er fagprofessionel. 

Ifølge Anne Kaplan viser erfaringen, at fagfolk kan blive bedre til at tale med børn og unge om seksuelle overgreb.

Derfor lyder opfordringen fra psykologen:  ”Spørg hellere én gang for meget end én gang for lidt.”

 

Drop berøringsangsten

Mange afstår fra at spørge ind, fordi de er bekymrede for at åbne op for noget hos barnet eller den unge. Men drop bare berøringsangsten, lyder det fra Anne Kaplan.

”Vi kan ikke åbne op for noget, der allerede er åbnet for. Vi kan ikke gøre skaden større, end den allerede er,” fastslår hun.

Der er altså ingen grund til at tøve, for ifølge Anne Kaplan svigter vi barnet eller den unge, hvis vi viger udenom. 

”Mange af mine klienter fortæller, at de igennem deres opvækst har skullet tale med forskellige pædagoger og psykologer fordi de mistrivedes, men at der aldrig var nogle, der spurgte ind til de seksuelle overgreb. Effekten var, at de blev efterladt i den tro, at det, de oplevede i hjemmet, var så unormalt, at de aldrig kunne fortælle det til nogen.”

 

Skyld, skam og ekstrem stor forvirring

Een ting er at forpligte sig på at mobilisere modet til at tage fat om nældens rod og tale med barnet eller den unge. En anden er, hvordan man så skaber en platform, hvorfra man kan tale med barnet, uden at det bliver for smertefuldt, pinligt og skamfuldt. 

Hvordan man gør det, er der ikke fast opskrift for. Men Anne Kaplan har nogle bud på, hvad man skal være opmærksom på. 

Hun peger på, at mange mennesker – og altså også fagprofessionelle - deler den overbevisning, at seksuelle overgreb altid er meget ubehagelige for den unge eller barnet. 
Men det billede er vi nødt til at nuancere, hvis vi skal forstå, hvad der er på færde.

”Når vi dykker ned i, hvad seksuelle overgreb er, så er det beføling og befamling på erogene zoner, og det behøver ikke nødvendigvis at gøre ondt. For nogle børn og unge kan der endda være en fornemmelse af, at det også kan være rart. Det er derfor, der er så meget skyld og skam forbundet med overgreb. For når der var noget, der var rart, og det ikke gjorde ondt, var det så et overgreb? Det skaber ekstrem stor forvirring,” forklarer Anne Kaplan.

Det er altså vigtigt at forstå, at børn og unge ikke nødvendigvis oplever de seksuelle overgreb som entydigt ubehagelige. Dertil kommer den skyld og skam, der kan være forbundet med, at barnet og den unge måske i nogle tilfælde selv har været opsøgende. 

Det kan umiddelbart være svært at forstå. Men for de børn og unge, der oplever omsorgssvigt i familien, kan den opsøgende adfærd ifølge Anne Kaplan skyldes en sult efter nærhed og kontakt. Og det kan også bero på, at mange af de børn, der vokser op i familier, hvor der foregår seksuelle overgreb, bevæger sig i det felt, som Anne Kaplan - inspirereret af den norske forsker Kari Killén - kalder ”det forudsigelige uforudsigelige.” 

”De ved, at overgrebet sandsynligvis sker, men ikke hvornår. Det betyder, at de lever i en tilstand af forhøjet stress og bekymring. Og i barnets forsøg på at håndtere eller reducere den ubehagelige spændingstilstand, så opsøger de måske deres overgrebsperson for at få det overstået. Så behøver de ikke at gå rundt og at have antennerne ude, men kan efterfølgende sætte sig ind på deres værelse og lave lektier eller slappe af,” forklarer hun.

 

FAKTA Når mistanken opstår


Som fagperson har du en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, når mistanken om seksuelle overgreb opstår.
Læs mere i Red Barnets pjece: Når mistanken opstår.

Almengør barnets situation

Ud over byrden af skam og skyld er der endnu et forhold, der gør det svært for barnet og den unge at tale om de seksuelle overgreb, og det er det faktum, at mange overgreb under selve akten er ordløse.

”Fraværet af ord efterlader barnet i en ekstrem stor forvirring, uanset om overgrebet begås af en mand eller en kvinde, et familiemedlem eller stedfamiliemedlem; Hvorfor mig? Er det fordi, han/hun er sur? Er det fordi han/hun er glad? Er han/hun vild med mig? Barnet kan ikke skabe mening og forbinde punkterne og leder forgæves efter motivet bag overgrebet.”

Så hvordan er det, man som fagperson hjælper med at få italesat det ordløse? Og hvordan tager man højde for forvirringen og den byrde af skyld og skam, som barnet og den unge tit bærer rundt på?

Løsningen er ikke at reagere direkte på sin mistanke og spørge: Har du været udsat for et seksuelt overgreb? I stedet anbefaler Anne Kaplan, at man forsøger at etablere en platform, hvor man almengør den situation, barnet og den unge er i.

”Man kan nærme sig emnet ved at fortælle, at andre børn og unge har fortalt, at de har oplevet nogle situationer med voksne eller søskende, der har rørt ved dem på en måde, som har været forvirrende eller mærkelig. Og så kan man snakke med barnet, om det er noget, han eller hun kan genkende og fx spørge: Er der nogensinde nogen, der har rørt ved dig på en måde, der gjorde dig forvirret?” 

 

Skab tryghed og gennemsigtighed

Alfa og omega er, at man som fagperson skaber tryghed og gennemsigtighed, når man tager snakken.

”Man skal gøre det tydeligt, hvorfor man stiller de spørgsmål, man gør. Hvis ikke risikerer man, at barnet eller den unge bliver stresset og er i tvivl, om det i virkeligheden handler om endnu en voksen, der vil røre ved hans eller hendes krop på en forvirrende måde,” siger Anne Kaplan.

Hun foreslår, at man kan åbne snakken ved fx at sige: 

”Jeg går rundt og er lidt i tvivl om, hvordan du går og har det. Andre børn har lært mig, at jeg kan stille nogle forskellige spørgsmål, og så kan vi snakke lidt om det sammen.  Og andre børn oplever også, det er svært at snakke om, men jeg vil gøre mig umage med, at det bliver en stille og rolig samtale.” 

Anne Kaplan understreger, at det ikke er hendes ærinde at opfordre til, at man som pædagog, lærer eller familiebehandler går i dybden med overgrebet og ind i en egentlig intervention. 

”Hovedsagen er i første omgang, at barnet eller den unge får muligheden for at lette byrden af den hemmelighed, mange af dem i alt for lang tid har båret rundt på. Og hvis man som fagprofessionel spørger, og barnet siger, der ikke er noget. Så har man givet et signal om, at ”du kan altid komme og snakke med mig om denne slags ting”. Og det er meget vigtigt.” 

Tekst: Pernille@memox.dk Foto: Peace@memox.dk

Blå bog: Anne Kaplan


Autoriseret klinisk psykolog med egen praksis. Anne har mangeårig klinisk erfaring med speciale i store børn, unge og familier, blandt andet fra JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt. Hun er specialiseret i seksuelle overgrebsproblematikker blandt store børn, unge og voksne. 

Anne er fast tilknyttet Memox både som supervisor og som underviser på Memox’ Familiebehandleruddannelse. 

Læs mere på https://kaplan-praksis.dk/
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582