22 53 33 17
22 53 33 17

Spædbarnsindsats: Vi hjælper det trygge samspil på vej

Dato: 18. juni 2020
Familiebehandlerne Kirstine og Maria hjælper udsatte og sårbare spædbørnsforældre med at tage vare på deres lille barns trivsel og udvikling.

Alle, der har prøvet det, ved det; den første tid med en nyfødt baby kræver, at man som mor og far sætter sig selv og sine egne behov til side for at give plads til familiens lille nye hovedperson. Det er en udfordring, som de fleste nybagte forældre er bevidste om og sætter alt ind på at klare.

Men for udsatte og sårbare forældre kan fraværet af overskud, kompetencer, struktur og netværk betyde, at de ikke kan klare udfordringen med at komme det lille barns behov i møde - og der kan en familiebehandlingsindsats med kompetente familiebehandlere ved roret være helt afgørende for at sikre barnets trivsel.


Fokus på det trygge samspil med spædbarnet

Maria og Kirstine har begge specialiseret sig i spædbarnsområdet, og når de kommer ud som familiebehandlere i de første måneder i en spædbarnsfamilie er de især opmærksom på, om forældrene formår at tilpasse sig det lille barns rytmer og opfylde dets behov.

Der er ikke meget tid at give af, når det handler om et spædbarns trivsel og udvikling. Den tidlige tilknytning mellem forældre og barn er altafgørende. Den danner nemlig basis for barnets fremtidige sociale relationer og hjælper barnet til at udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere negative følelser senere i livet, fortæller de to familiebehandlere. 

”Derfor skal vi kunne se, at forældrene rykker sig. De skal vise, at de kan ændre på nogle mønstre og skabe et trygt samspil med deres spædbarn, for hvis ikke, så kan barnet tage skade,” understreger Kirstine.
Hun og kollegaen har derfor stort fokus på, at lære forældrene at aflæse babys signaler. For den evne er alfa og omega for, om de kan yde den omsorg, som barnet har brug for.

”Forældre, der ikke kan mærke og aflæse det lille barns signaler, ved ikke, hvad de skal lytte og se efter, så der går vi ind konkret og guider og vejleder dem. Fx: ”Når baby græder på den her voldsomme måde, hvad kan det så handle om? Kan det være, fordi der gik for lang tid, før du gik hen til din baby?” forklarer Maria, og Kirstine tilføjer:

”Måske sætter vi dem i gang med at snakke mere og synge med deres baby. For hvis barnet ikke giver så meget lyd fra sig, så bliver vi bekymrede. Der er måske aldrig nogen, der har sunget for forældrene, da de var små, så de er ikke klar over, hvor vigtig det er at kommunikere med lyde og sang til det lille barn og sørge for at søge og fastholde øjenkontakten i samværet med barnet.”
 

Stabile rammer for omsorg

Familiebehandlerne kommer tit ud i hjem, hvor man skal kigge meget langt efter faste rutiner og vaner omkring essentielle områder som søvn og måltider, og hvor kaos og uro derfor er dagens orden.

”Mange af familierne har fx ikke gode sovevaner. De falder måske bare om på sofaen, og når de har en baby, så er det sammen med baby. Så dér går vi ind og hjælper med at ændre på nogle mønstre, så mor eller far i stedet putter baby, synger en sang og siger godnat og i det hele taget får skabt nogle trygge rutiner omkring barnets søvn,” forklarer Kirstine, som også går ind med en hjælpende hånd med at skabe strukturer og planer omkring måltider, indkøb og madlavning, hvis alt flyder på det område.

”Vi hjælper forældrene med at få overordnet styr på tingene i hjemmet, så de har nogle mere stabile rammer for at kunne opretholde omsorgen for deres barn og for sig selv. Vi hjælper med ALT. Intet er for småt. Spædbarnet kan ikke selv sige noget. Så vi er dets talerør, og vi skal formidle alle de små og store ting, som forældrene er nødt til at tage vare på,” siger Maria.


Familiebehandlingen med udgangspunkt i anerkendelse

De to familiebehandlere understreger, at det i al familiebehandlingen handler om at fare med lempe – også når det gælder om at bryde med gamle mønstre og hjælpe nye på vej - ikke mindst fordi forældrene tit er meget pressede. De fleste har forud for fødslen været igennem en forældrekompetenceundersøgelse, og de er skrækslagne for, at kommunen og familiebehandlerne kommer for at tage barnet fra dem.

”Vi kan ikke bare komme ind og lavet det hele om og pålægge hjemmet nye rutiner, for så får vi ikke forældrene til at samarbejde. Det er forskelligt, hvilke kompetencer forældre har, og det er vigtigt, at vi anerkender dem for det, de er og kan, og har øje for deres ressourcer. Det er altid dem vi tager udgangspunkt i i enhver indsats,” siger Maria.

Men det er en balanceakt, erkender de to familiebehandlere, for der skal hurtigt være tegn på, at familien er stand til at rykke sig. Spædbarnet har ikke tid til at vente.

FAKTA: Målrettet observation og opfølgning

Kirstine og Maria er begge certificeret i metoden ADBB - Alarm Distress Baby Scale.
 
ADBB er oprindeligt udviklet til sundhedsplejersker til systematisk opsporing af tegn på social tilbagetrækning, mistrivsel og stress hos spædbarnet inden for 8 forskellige kategorier: Øjenkontakt, ansigtsmimik, aktivitet, selvstimulerende adfærd, vokalisering, reaktionstid i forhold til stimulation, evnen til at indgå i relation, opmærksomhedsinitiering- og fastholdelse.
 
Kirstine og Maria bruger kategorierne i ADBB som et redskab til at observere og beskrive barnet og familiens udvikling tæt og vurdere, hvor der særligt er brug for, at de sætter ind.
 
Inden for fx kategorien vokalisering observerer Kirstine og Maria spædbarnets lyde. Her er de særligt opmærksomme på, hvor mange lyde barnet kommer med, om det er varierende lyde eller monotone lyde, høje lyde, lave lyde eller måske slet ingen lyde. Derefter tilrettelægger de indsatsen i forhold til at hjælpe forældrene med at blive mere opmærksomme på deres egne lyde i hjemmet. Hvordan taler de til hinanden og til barnet? Synger de for barnet, leger sanglege, småsnakker de med barnet eller siger de måske ikke så meget til barnet?

I denne proces bliver forældrene mere bevidste og vidende om, hvordan de agerer over for det lille barn, og hvordan de kan blive bedre til fx at udvikle barnets lyde, som senere skal blive til ord og sætninger.
 
Kirstine og Maria samarbejder altid med sundhedsplejersken og deler deres viden og pædagogiske tiltag med hende eller ham, så familierne oplever, at fagpersonerne omkring dem taler sammen.
 
 
 
 
 

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582