fbpx
lille piger rækker glad ud efter sæbebobler.

Vi taler samme sprog

Vi taler samme sprog

På forkant med den faglige udvikling

Amelevi, Memox' stifter.Amelevi Hounou Rathleff skabte Memox i 2012 med en grundlæggende tro på, at alle mennesker med den rette støtte kan skabe positive forandringer for sig selv og sine børn.

Fra sin egen opvækst i det sociale boligområde Urbanplanen på Amager oplevede Amelevi Hounou Rathleff, hvordan det etablerede kommunale system ikke altid formåede at tilvejebringe den nødvendige støtte til udsatte familier med anden etnisk baggrund.

Derfra voksede ideen om at samarbejde med kommuner om at tilbyde familiebehandling og anden støtte på familiernes modersmål. Og med forståelse for familiernes kulturelle baggrund.

Den idé blev fra første færd godt modtaget af både familier og kommuner. Siden er Memox vokset til en landsdækkende virksomhed, der hver dag lægger alle kræfter i at gøre en forskel for flest muligt udsatte familier, børn og unge  landet over.

Jeg tror på, at forandringer er noget, vi skaber gennem relationer, samarbejde og helhedsorienterede indsatser.

Amelevi Hounou Rathleff, udviklingschef i Memox

I Memox arbejder vi i krydsfeltet mellem det socialfaglige, det kulturelle og det sproglige. Vores store hold af familiekonsulenter er ikke kun socialfagligt stærke. Tilsammen taler vi i Memox over 100 sprog og dialekter, herunder selvfølgelig også dansk. Det betyder, at vi altid kan matche en familie med en konsulent, der taler et sprog, alle i familien forstår – og som har indsigt i familiens kulturelle baggrund. Fra Afghanistan til Amager.

Mand med skilt, hvor der står vores værdier.

Vores børnesyn

I Memox mener vi, at børnenes stemme er vigtig og at de derfor skal inddrages når der skal skabes udvikling i deres eget og familiens liv. Vi tror på, at det giver børn selvværd, motivation og handlekraft at blive inddraget. Derfor skal de lyttes til, opleve indflydelse og have tilstrækkelig viden om deres muligheder, så de kan være med til at skabe forandringer i deres eget liv.

Vi arbejder for, at alle børn – uanset deres situation og baggrund – får støtte, så de kan vokse op i et trygt børnemiljø.  Et trygt børnemiljø ses ved positive og sunde relationer med deres omsorgspersoner, familien, netværket og at der er mulighed for leg, læring og kreativitet. Forældrene har i den forbindelse en særlig forpligtelse i forhold til børns vækst og trivsel.

 Vi fokuserer ikke på det enkelte barns adfærd som problemet. Vi søger i stedet at se bagom barnets adfærd. Derudover arbejder vi systemisk og ser derfor på hele systemet omkring barnet for at finde ud af, hvorfor der er mistrivsel. Vi tager udgangspunkt i de ressourcer barnet har, og arbejder på at ændre eventuelle negative fortællinger, der findes om barnet, for at styrke både barnets, familiens og netværkets tro på barnets potentialer.

 

 

Bestyrelsen i Memox

Amelevi, bestyrelsesmedlem i Memox.

Amelevi Hounou Rathleff

Forperson

Rasmus, bestyrelsesmedlem i Memox.

Rasmus Bagger

Næstforperson

Manu, bestyrelsesmedlem i Memox.

Manu Sareen

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem Henritte Kinnunen

Henriette Kinnunen

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem Steinar Eggen Kristensen

Steinar Eggen Kristensen

Bestyrelsesmedlem

Bayan Gibrael, bestyrelsesmedlem

Bayan Gibrael

Bestyrelsesmedlem

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.