22 53 33 17
22 53 33 17

Genopdragelsesrejsen, der forandrede alt

Dato: 5. november 2019
Da Zeinab Mosawi var 16 år sendte hendes forældre hende på genopdragelse i Irak. Men efter fem måneder lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark igen. Til Faglig Fredag i Memox fortalte hun historien om sit liv og sin stædige kamp for selvbestemmelse, som hun også har skildret i bogen Himlen over min fars tag. Det gjorde hun sammen med Ulla Steno fra Red Rådgivning.
 
Red Rådgivning er et landsdækkende tilbud om professionel rådgivning om æresrelaterede konflikter. Her oplever de, at flere og flere unge søger hjælp, fordi de frygter at blive sendt på genopdragelse i forældrenes hjemland, eller fordi de som Zeinab allerede er blevet udsat for et ufrivilligt ophold.
 
Det vigtigste er at forebygge genopdragelsesrejserne. For det er generelt utroligt svært at hjælpe de unge hjem igen.Det understreger Ulla Steno, som er socialrådgiver i Red Rådgivning. 
 
Men hvis det viser sig umuligt at forhindre, at den unge tager af sted, så kan man prøve at afhjælpe skaderne ved fx at lave en sikkerhedsplan og udfylde den udrejseblanket, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udformet til unge, der frygter at blive sendt på en genopdragelsesrejse, og som måske kan hjælpe med at få den unge hjem igen.
 
”Man kan også give den unge en ekstra telefon og noget valuta med. Men det er ikke nogen garanti,” fortalte Ulla Steno de mange fremmødte til Faglig Fredag på Amager.

 

Rørt, ramt og rystet

Når Red Rådgivning får henvendelser fra unge, som opholder sig ufrivilligt i udlandet, prøver de at trække i så mange tråde som muligt for at hjælpe dem. Men tit er de unge havnet i et land uden kendte gadenavne og husnumre og uden pas. Og i mange tilfælde er de unge oppe imod det forhold, at den religiøse lovgivning vægtes højere end den civile, og en far kan udstede udrejseforbud over for kone og børn.
 
”Når vi ikke kan hjælpe en ung hjem, plejer vi at vejlede i, hvordan den unge kan passe på sig selv. Vores råd kan fx lyde: ”Begynd at integrer dig, tal ikke om, at du vil hjem hele tiden, få et netværk, indordn dig – så kan det være, at du i sidste ende får lov at rejse hjem,” siger Ulla Steno.
 
Når det lykkes en ung eller et barn at komme hjem fra et ufrivilligt ophold, træder Red Center til med hjælp og støtte. Det første, der skal klarlægges, er om den unge har akut behov for beskyttelse og sikkerhed i en af Red Rådgivnings Safehouses.
 
Tit har de unge ifølge Ulla Steno været udsat for voldsomme ting under deres udenlandsophold; de er måske blevet tvangsgift og udsat for både psykisk og fysisk vold - og kan være ekstra udsatte for æresrelateret vold eller negativ social kontrol, når de lander i Danmark igen.
 
”Man bliver rørt, ramt og rystet, når man beskæftiger sig med de her sager - især de sager, hvor vi ikke kan gøre noget for at hjælpe de unge hjem,” siger Ulla Steno.
 

Med dæknavn på krisecenter

Da Zeinab Mosawi for syv år siden landede i Kastrup Lufthavn efter fem traumatiske måneder i sine forældres hjemland Irak og en dramatisk flugt fra sine bedsteforældres hjem i Basra, ventede en rådgiver fra Red Center på hende sammen med en sagsbehandler og en psykolog fra kommunen og to politibetjente.
 
Zeinab blev indlogeret på et af Red Centers krisecentre med dæknavn, overfaldsalarm og instrukser om ikke at tage kontakt med sine forældre. De fik samme aften at vide, at deres datter var blevet tvangsfjernet.
 
”Jeg var i chok, og det var virkelig svært at vænne mig til hverdagen på krisecentret. Men i dag er jeg glad for de mange mennesker, der greb mig og hjalp mig tilbage til et normalt fungerende liv igen," fortæller Zeinab, som efter hjemkomsten gennemlevede en turbulent tid, hvor hun flyttede fra krisecenter til opholdssted, inden hun forsøgte at forsone sig med forældrene og flytte hjem, kun for kort tid efter at flytte på krisecenter igen, da især farens negative sociale kontrol blussede op igen for fuld styrke.

 

Et spørgsmål om ære

Allerede fra en meget ung alder havde Zeinab vist sine forældre i barndomshjemmet i Allerød, at nok var hun en lille og spinkel pige, men hendes viljestyrke og egenrådighed var stor.  
 
Da hun var 13 år, valgte hun at tage det tørklæde af, som hendes forældre havde givet hende på som 9-årig.
 
”At jeg ville af med tørklædet, blev et spørgsmål om ære. Det var no go for min far og udløste et kæmpe skænderi. Mine forældre ville danne mig efter deres værdier og normer. Men jeg ville have retten til at være mig selv og have del i det samme liv som mine venner. Det endte med, at jeg gik i skole uden tørklæde,” fortæller Zeinab.
 
Derfra tog konflikterne og skænderierne kun fart hjemme i rækkehuset i Allerød. Indimellem eskalerede de i regulær vold fra farens side. Da Zeinab var 16 år,
av hendes forældre hendes pludselig i en periode lidt friere tøjler. Zeinab var forvirret, men glad. Det skulle imidlertid vise sig, at forældrene blot havde lagt en fælde ud for at lokke hende med på vinterferie – en ferie, som blev starten på et fem måneder langt mareridt.

 

Det største svigt

Med beskeden om, at der var problemer med hendes pas og opholdstilladelse, efterlod faren hende alene hos sin meget religiøse familie i Karbala i Irak

"Det er nok det største svigt, jeg har oplevet," husker hun.
 
Efter tre måneder i farbrorens hus med daglig religiøs indoktrinering og trusler om vold og tvangsægteskab hængende over hovedet, lykkedes det Zeinab at få lov til at flytte til sine morforældres hus i Bashra. De var mere frisindede. Og de havde computer og mobiltelefon. Det blev hendes livline.
 
Selvom hendes færden på internettet blev overvåget, gik hun på sin hotmail og fik kontakt til en psykolog fra kommunen, hun tidligere havde gået hos. Hun fik at vide, at der ikke var noget i vejen med hverken hendes pas eller opholdstilladelse, og at udenrigsministeriet arbejdede på at få hende hjem.
 
Fra da af fulgte en mailkorrespondance med myndigheder hjemme i Allerød og den danske ambassade i Irak. Langsomt tog flugtplanerne form.
 

Insisterer på sin integritet

Flugten hjem til Danmark og tiden efter har Zeinab beskrevet i detaljer i sin bog Himlen over min fars tag, som udkom i foråret 2018. Bogen er et forsøg på at bearbejde tiden i Irak. Og selvom Zeinab er kommet videre, så lægger hun ikke skjul på, at hun stadig døjer med eftervirkningerne af genopdragelsesrejsen og forældrenes svigt.
 
”Mit liv er aldrig blevet det samme. Før Irak var jeg den glade og sjove pige. Men da jeg kom hjem, var mit netværk forsvundet, og jeg var blevet meget mere tungsindig og eftertænksom,” fortæller Zeinab som stadig har svært ved at sove og døjer med mareridt om min tid i Irak.
 
Hun har ikke set sin far i seks år.  
 
"Jeg føler, at det er min fars pligt at komme til mig efter, at han har udsat mig for oplevelser, der har gjort mit liv så svært,” siger Zeinab, som til gengæld har tilgivet sin mor.
 
Det er vigtigt for hende at holde kontakten til moren – men lige så vigtigt er det for hende fortsat at insistere på sin personlige integritet og selvstændighed.
 
”Jeg siger fra over for min mor, når hun prøver at kontrollere mit udseende, men jeg prøver at inddrage hende så meget som muligt i mit liv. Jeg vil gerne have at min mor ser, hvordan jeg er, fremfor at alle mulige skal komme og fortælle hende det.”
 
Og én ting er sikker:
 
”I dag har jeg altid mit pas med mig - lige meget om jeg så går i Netto, for jeg tænker altid: Hvad nu hvis min mor tager mit pas igen?”

Hvad er en genopdragelsesrejse?

"Genopdragelsesrejser er rejser, hvor en ung ufrivilligt bliver sendt til forældrenes oprindelsesland eller i andet land med henblik på adfærdsregulering.
 
Andre ufrivillige udlandsophold dækker over ufrivillige rejser med  henblik på f.eks. at blive forlovet eller tvangsgift eller tilfælde, hvor den unge efterfølgende forhindres i hjemrejse."
National Handlingsplan: Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
 

​Vil du vide mere?

 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582