22 53 33 17
22 53 33 17

Familiens Stemme: 5 trin som gør udsatte familier selvhjulpne

Dato: 12. juni 2017
5 trin som gør udsatte familier selvhjulpne er til inspiration for dig, som arbejder med eller træffer beslutninger om familier og børn. 

Mange af de udsatte familier, vi har i familiebehandling, har to ting til fælles. De har et inderligt ønske om at klare sig selv, og de har det ikke godt med at få hjælp fra kommunen.

Vi hører tit familierne sige:
  • Jeg er ikke vant til at få hjælp fra en kommune.
  • Jeg vil gerne klare mig selv.
  • Jeg vil ikke tigge hos kommunen.
  • Jeg er bange for at tage imod hjælp.
I det følgende præsenterer vi 5 trin, du som fagperson kan anvende til inspiration eller afsæt til at støtte udsatte familier, så de bliver bedre i stand til at klare sig selv uden hjælp fra det offentlige.

De 5 trin som gør udsatte familier selvhjulpne er baseret på vores mange års erfaringer som familiebehandlere.

De er tænkt som et hurtigt overblik over, hvordan du kan understøtte udsatte familier. Inden vi kommer til de 5 trin, vil vi præsentere Belar og hendes historie.


En kærlig og stolt kurdisk kvinde


Belar er en kærlig og stolt kurdisk kvinde med tre børn og en stor sorg over at være adskilt fra sin mand og mor, der er syg.

Historie om Belar er et billede på nogle af de store udfordringer, som udsatte familier fra en anden kultur står over for, inden de træder ind i det danske samfund.


En udsat families baggrund


Belar arbejder hårdt på at få familien til at fungere, og hun har en drøm om at ville klare sig uden hjælp og støtte fra det offentlige. 

Belar er alene med tre børn, som hun har med to forskellige mænd. To drenge på fem og otte år og en pige på 17 år. Faren til drengene bor i Tyskland, fordi han ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark.

Om børnene fortæller Belar, at de giver hende stor glæde, men også større udfordringer end hun magter.

Hun er god til at klare de praktiske opgaver i hjemmet, men hun føler sig meget træt og mismodig. Belar fortæller os, at det er en stor sorg for hende ikke at kunne være nær ved sin mor, der er syg og bor i Kurdistan.

Tager Belar på besøg hos sin mor, mister hun sin opholdstilladelse. Udover moren savner hun også sin mand, der ikke har mulighed for at være der for hende og børnene.


Familien mangler et socialt netværk


Socialt er Belar meget alene. Hun har ingen familie i Danmark og intet socialt netværk. Det danske sprog er også en udfordring.

Belar har et stort ønske om at kunne udtrykke sig på dansk og tage en uddannelse. Hun drømmer om at åbne en forretning i Danmark, men føler det er uoverskueligt.

Kommunen har i en længere periode haft familien i søgelyset, fordi den kommunale sagsbehandler var bekymret for familiens og især de to drenges trivsel.

Belar fortalte os, at hun ikke ønskede at få støtte eller hjælp fra kommunen. Hun følte sig ikke tryg ved at skulle have hjælp fra fremmede, som hun ikke kunne tale med.

Derfor blev hun meget glad, da hun i januar 2017 efter aftale med kommunen fik besøg af en af vores familiebehandlere, som taler kurdisk ligesom Belar.

”Det var en befrielse, som gav mig lyst til at samarbejde”, siger Belar.


Det var en misforståelse


Kommunens interesse for Belars familie skyldtes, at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling, efter hun havde truet med at gøre skade på sig selv. Det tændte den røde lampe i forvaltningen.

Selv mener Belar, at det hele var en misforståelse.

Familiebehandleren lyttede til Belar, hendes historie og udfordringer samt hendes ønske om at gøre det bedste for børnene og sig selv.

”I starten var jeg skeptisk og havde mistillid til det offentlige, men nu ser jeg, at de er interesserede i mine børns og min trivsel”.


Belar genfandt energi og håb


Gennem samtaler med familiebehandleren genfandt Belar energien og håbet. Hun fortæller, at hun pludselig ikke følte sig fordømt af omgivelserne, men oplevede at blive mødt som ligeværdig.

”Det er rart med en, som kender mit sprog og min kultur. Jeg har fået styrket min drøm om at klare mig selv og være selvforsørgende”.

Mødet med vores kurdisktalende familiebehandler blev begyndelse til en ændring i familiens liv, der var truet af opløsning på grund af Belars mistrivsel og indlæggelse.

Vores sagsbehandler gav Belar den nødvendige støtte, så hun åbnede op for at leve igen. Simple ting, som en gåtur, samtaler om muligheder i livet, og hvordan hun kan komme til at klare sig i Danmark, hjalp.


Jeg vil ikke tigge hos kommunen


Belars opfattelse af omverdenen var tidligere præget af stærk mistillid og lavt selvværd. Hun formulerer det således:

”Vi er vant til selv at klare vores problemer, og hvad skulle det nytte at kommunen hjalp mig?”

Belar formulerede familiens stemme meget rammende: ”Jeg vil ikke tigge hos kommunen”.

En sund holdning, men også et udtryk for, at det var meget svært for Belar at bede om hjælp, da der var behov for det.


Et råb om hjælp


Belars historie er fortællingen om en enlig mors fortvivlede kamp for at oprette et liv i værdighed i et fremmed land afskåret fra sin familie og sin mand.

Det er en virkelig fortælling om drømme og et desperat råb om hjælp, der kom, da Belar mødte en familiebehandler med rødder i samme sprog og kultur som Belar.

 

5 trin som gør udsatte familier selvhjulpne og skaber trivsel


Det primære spørgsmål for familiebehandling er: Hvordan kan du som fagperson afdække de ressourcer, som er til stede i familien og samtidig arbejde på de bekymringer, der er beskrevet, og som ses i familien?

Vores fremgangsmåde har vi beskrevet i 5 trin, der sikrer progression i arbejdet med at skabe trivsel og gøre udsatte familier selvhjulpne. 

 

Trin 1: Lyt til forældrenes historie


Det er vigtigt at kende til forældrenes historie. Hvilke ressourcer har de med i baggagen, som du kan trække på? Hvilke tanker har de om deres fremtid? Hvilke drømme har de? Hvilke forhåbninger har de for deres børn? Disse spørgsmål bruges til at motivere forældrene til at få energi og begejstring for deres børns og deres egen tilværelse. I Belars tilfælde kunne vi bruge hendes historie til at holde hende på ret kurs i forhold til hendes egne drømme om selvforsørgelse og at kunne klare sig uden kommunen. 


Trin 2: Anerkend forældrenes værdighed


Forældrenes stolthed omkring deres egen tilværelse kan bruges til at styrke deres vilje til at tage ansvar for deres eget og børnenes liv. Belar mener, at hun blev misforstået. Her kan hendes egen stolthed bruges til at vise, hvordan hun fremadrettet kan og vil kunne klare sig selv uden ”systemet”.  


Trin 3: Afdæk kulturelle forskelle


Ved at afdække forældrenes kendskab til det offentlige systems særlige opdragelsesform, kan du konkret hjælpe forældre med at forstå forskellen mellem børneopdragelse i Mellemøsten og i Danmark. Belar viste tydeligt, at hun opdragede sine børn ud fra normer og kulturelle værdier, som gælder i Mellemøsten. Der er tale om en anderledes måde at opdrage på, som ikke er forkert set fra Belars vinkel. Set fra det danske syn på opdragelse, giver det anledning til bekymring, hvis Belars børn vokser op uden at kende de danske normer og værdier. Belar opdrager ud fra frie og løse rammer, når hendes drenge er små for senere at stramme op.  Som familiebehandler er det afgørende at have forståelse for og kendskab til begge verdener, så du kan møde familien åbent og uden fordomme.  I behandlingen blev Belar hjulpet til at tage ansvar og tilpasse opdragelsen af de to drenge til dansk kultur.


Trin 4: Brug en rollemodel


Familiebehandlerens etniske baggrund kan bruges som rollemodel. Den kendsgerning, at familiebehandleren kommer fra samme land og taler samme sprog, kan hjælpe forældrene med at samarbejde og skabe bedre trivsel for deres børn. De kan se, at familiebehandleren har klaret sig i det danske samfund. Vores familiebehandlere, som både er danske og udenlandske, kan fungere som det gode eksempel på, at forældre ikke skal opgive deres drømme om en bedre tilværelse i Danmark.


Trin 5: Anvis muligheder for aktiviteter


Ofte viser det sig, at forældrene ikke kender til de muligheder for aktiviteter, deres børn og de selv kan deltage i og på den måde blive en del af et socialt netværk. Belar var ikke klar over, at hendes søn kunne gå til fodbold nær hjemmet. Hun vidste heller ikke, at der var rekreative grønne områder tæt på hjemmet, som hun kunne bruge til at komme ud af lejligheden og som et sted, hvor drengene kunne lege og møde andre børn.


Resultater af familiebehandlingen


Disse 5 trin kan du med fordel bruge som inspiration, når du arbejder med udsatte familier. I casen med Belar opnåede vi i samspil med mor og børn resultater, som kom til at ændre deres liv.

Vores mål med interventionen i Belars familie var at:
  • Bevare familien samlet
  • Nedbringe bekymringer
  • Bedre samspillet i familien
De 5 trin og mange års erfaringer som familiebehandlere hjalp os med at indfri målene og familien med de første skridt til at blive mere selvhjulpne.

Det første, vi tog fat på, var at nedbringe stressbelastningen hos Belar, så hun ikke blev så træt og fortvivlet, at hun fik selvdestruktive tanker.

Det gav Belar overskud til at arbejde med sine drømme om et bedre liv i Danmark. Vi støttede Belar med at udvikle nye familiekompetencer og hun fik konkrete redskaber til at træde i karakter og blive en tydelig forælder.


Se og høre børnenes initiativer


Belar har under forløbet fået en større forståelse for børnenes behov, som den store datter også kan se fordelen i. Samværet i familien er nu præget af trivsel med samtaler uden skrig og råb.

En vigtig del i forløbet var at se og høre børnene, hvilket var med til at forbedre især den store drengs forhold til sin mor. Belar lærte, at den store dreng ikke skal overinvolveres i voksenverdenen, men have lov til at være barn.

Et markant resultat af interventionen er, at familien for første gang har fået rutiner omkring mad og måltider, der før var præget af kaos og stor frihed til børnene.


Familien på ret køl efter tre måneder


Efter tre måneders familiebehandling fik Belar mod på livet igen. Familien er ikke længere truet af opløsning, og børnene trives langt bedre end i starten af forløbet.

Belar er fortsat alene og uden socialt netværk og arbejde. Næste skridt er at finde et socialt netværk og uddannelse eller arbejde til Belar. 

Tak for din tid


Tak fordi du gav dig tid til at læse artiklen: 5 trin som gør udsatte familier selvhjulpne.
  • Kan du anvende de 5 trin til inspiration i dit arbejde med at gøre udsatte familier selvhjulpne?
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med udsatte familier, børn og unge? Så kontakt os i dag!

Af hensyn til fortrolighed og tavshedspligt er navnet Belar opdigtet og kommunen og familiebehandler anonymiserede.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582