22 53 33 17
22 53 33 17

Faglig Fredag: Forebyggelse af bandekriminalitet

Dato: 14. oktober 2018
Én gang om måneden inviterer Memox fagfolk og andre interesserede til oplæg og debat om relevante emner inden for det socialfaglige felt – nemlig arrangementet Faglig Fredag. Arrangementet finder sted den første fredag i måneden, og i oktober er emnet ”Forebyggelse af Bandekriminalitet”. Emnet er valgt, fordi Memox ønsker bidrage med nye perspektiver til fagpersoner, der på den ene eller anden måde berører dette emne i dagligdagen. I den anledning fik vi besøg af organisationen Exitkontaktpunktet og tidligere rockermedlem Brian Sandberg.
 

Exitkontaktpunktet – den statslige rammemodel for exitprogrammer

Dagens første oplæg var fra Exitkontaktpunktet, som både repræsenterer kommunen og politiet, der begge varetager exitsager i hverdagen. Målgruppen for exitprogrammerne er dem, der er eller har været registreret som enten rocker eller bandemedlem i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED). Heri er der pt. knap 1300 registrerede i Danmark.

 

Det klassiske exitforløb

Et klassisk exitforløb starter med en visitation og en motivationsafklaring. Her undersøges det, om borgeren har overvejet konsekvenserne af et exitforløb, og om vedkommende har viljen til at gennemføre. Herefter indledes et exitforløb på 1-2 år. Exitkontaktpunktet understreger, at motivationsafklaringen især er vigtig, da en rocker eller et bandemedlem kun kan gennemføre et exitforløb, hvis de har viljen til det og er klar over konsekvenserne. Som den ene repræsentant formulerede det, så er der ikke noget glamourøst over et exit: ”Det er regnvejr og leverpostejmadder. Der er ikke noget coke, ikke nogen damer – det er virkelig kedeligt”.
 

Fokus på beskæftigelse, netværk og psykologhjælp

Exitkontaktpunktet har mange fokuspunkter, men særligt job og uddannelse, sikkerhed, netværk og omgangskreds samt psykologhjælp og tatoveringer er i fokus. Exitkontaktpunktet fortæller, at netværk og omgangskreds er svært at arbejde med, men det er samtidig det vigtigste punkt. Arbejdet med sikkerheden er primært politiets opgave, og her handler det eksempelvis om en midlertidig relokering – ofte til et sommerhus. Dette med henblik på at få vedkommende væk fra sin omgangskreds, indtil der falder ro på. Mange mister hele deres omgangskreds, da de i exit ikke må omgås deres gamle gruppering. Dog opleves der en udfordring i forhold til relokeringen, idet man i kommunerne ofte modsætter sig at tage imod en rocker eller et bandemedlem fra en anden kommune.

 

Motivation til exit eller blot til prøvetilladelse?

Som det er nu, så skal man – hvis man ønsker prøveløsladelse som rocker- eller bandemedlem – være i exit. Det kan virke som et rimeligt krav, men det giver en udfordring for fagpersonalet, der sidder med sagerne, når de skal vurdere det enkelte medlems vilje til exit. Har de viljen til et reelt exitforløb eller blot viljen til prøveløsladelse?

Den personlige beretning – vejen ud af rockermiljøet

Eftermiddagens andet oplæg var af Brian Sandberg, tidligere rockermedlem af banderne Hells Angels og Bandidos. Han har været en del af toppen i begge bander og har siden formået at forlade miljøet helt – men det har taget tid. Som han selv siger, så er det først nu, efter 4 år, at han definitivt kan sige, at han er ude.
 

Mediernes dækning af rockerkrigen skabte interessen til at være med

Sandberg adresserer hurtigt sin position som offentlig personlighed. Det har været en helt bevidst strategi for ham at være så offentlig, for, som han siger, er det nemt at få unge mennesker ind i miljøet, når man er på forsiden af Ekstra Bladet. Han tillægger også medierne en stor del af ansvaret for, at han selv blev en del af miljøet tilbage i 90’erne. Han beskriver sig selv om en del af den ene procent af unge, det ikke ville være muligt at tale fra at blive medlem af en rockergruppering. Han ville ind, og han beskriver, hvordan han som ung læste om krigen mellem Bullshit og HA, og senere i 90’erne fulgte han mediernes dækning af den store nordiske rockerkrig fra fængslet. Da han blev løsladt, startede han som hang-around hos HA for senere at blive prospect og dernæst fuldgyldigt medlem.
Sandberg betegner grupperingerne som ”sektlignende” og forklarer selv, at det minder om hjernevask. Han stolede blindt på grupperingen, og det betyder, at han nu, mange år efter, kæmper med eftervirkningerne i form af paranoia og psykiske mén.
 

3 ting man som fagperson eller pårørende skal være opmærksom på hos den unge

Publikum har mange spørgsmål til ham, og mange går på, hvordan man som fagfolk eller pårørende forhindrer, at unge mennesker i dag bliver medlem af bandegrupperinger. Sandberg nævner især tre ting, som man skal være opmærksom på:
  • Om de unge begynder at like banderelaterede sider på sociale medier
  • Om deres sprog ændrer sig, og de for eksempel kalder deres nye venner for ”brormand”
  • Deres tøjstil – om de begynder at gå i supporttøj med logoer eller markeringer for grupperingerne på.

Sandbergs råd til fagfolk: Gør brug af de tidligere medlemmer

Sandberg fortæller, at de unge søger et broderskab og et fællesskab, som giver magt og muligheden for at lave hurtige penge. Og det er svært at holde dem ude af det, da der i dag er så mange muligheder og så mange grupperinger, eksempelvis på Nørrebro i København. Han mener, at det vil hjælpe, hvis fagfolk i højere grad gør brug af tidligere bandemedlemmer, som nu er helt ude af miljøet. De har et andet kendskab til miljøet og kan tale med de unge i øjenhøjde. En kombination af fagpersoner fra kommunerne, politi og tidligere bandemedlemmer, mener han, vil gøre den største forskel.

 

”Jeg har været forbryder. Han er en mønsterbryder”

Brian Sandberg runder denne fredags oplæg af med at præsentere sin søn, som har taget stor afstand til sin fars kriminelle fortid og i stedet har valgt at tage en studentereksamen og nu drømmer om at blive ejendomsmægler. Som Sandberg siger afslutningsvis: ”Jeg har været forbryder. Han er en mønsterbryder”.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582