22 53 33 17
22 53 33 17

En ildsjæl med troen på retfærdighed og kvindefrigørelse

Dato: 8. marts 2021
I dag er det kvindernes Internationale Kampdag, og det er en helt særlig dag for Bayan, som er familiebehandler i Memox. Hendes energiske kamp for kvinders rettigheder snor sig som en rød tråd gennem hendes liv og virke, fra barn og ung i Irakisk Kurdistan til projektmager og familiebehandler i Danmark.
 
”De rettigheder, kvinder i Danmark har, er ikke bare kommet sådan her,” siger Bayan og knipser med fingrene. 
 
”Den 8. marts er en historisk kampdag, for kvinder har kæmpet for ligestilling i mange år. Og ligestilling betyder altså ikke, at kvinder vil bestemme det hele eller hader mænd, men at alle køn skal have lige muligheder i samfundet. Når der ikke er lige muligheder, bliver det uretfærdigt,” siger Bayan, som helt fra barnsben i storbyen Erbil i den kurdiske del af Irak har været drevet af en stærk retfærdighedsfølelse. 
 

På lige fod med mænd

Hun gik i femte klasse, da hun for første gang mærkede følelsen af uretfærdighed røre på sig. 
 
”Jeg var en dygtig og ansvarsfuld – og også meget forkælet - pige. Jeg klarede mig bedre end min bror i skolen, men jeg havde ikke de samme rettigheder som ham.  Han kunne fx få lov at gå ud om aftenen uden at spørge om lov, og han måtte arbejde i sommerferien. Det, syntes jeg, var uretfærdigt, og det ville jeg lave om på,” husker 55-årige Bayan.
 
Som den første i sin familie kom Bayan på universitetet. Hun læste landbrugsvidenskab og agronomi - og det var et meget kontroversielt studievalg for en kvinde, fortæller hun.
 
”I Irak var det sådan dengang, at kvinderne altid valgte at læse til lærer, for så kunne de få et job, hvor de kun arbejdede fire timer om dagen, og så var det ellers hjem til husarbejdet og kødgryderne.” 

Men en fremtid som husmor var bestemt ikke dét, den unge Bayan så for sig. Hun ville uddanne sig til et job, hvor hun arbejdede på fuld tid og på lige fod med mænd – en ambition, som ikke var velanset i det mandsdominerede kurdiske samfund med et meget traditionelt syn på kvindens rolle. 
 
Ikke desto mindre var Bayan fast besluttet: Hun ville være med at kæmpe aktivt imod den uretfærdighed, ulighed og undertrykkelse, som kvinder blev mødt med overalt. Den beslutning var det første skridt på en vej, som siden førte hende på en lang rejse væk fra Irak til Danmark.
 
Men det vidste den dengang 18-årige Bayan ikke noget om, da hun sammen med kammerater fra universitetet kastede sig ud i den politiske kamp for et sekulært samfund med ligestilling mellem mænd og kvinder. 
 

Nej tak til medgift

Efter universitetet var det svært for Bayan at finde et job pga. sine politiske aktiviteter. Hun arbejdede i perioder som lærervikar i biologi og arabisk. Hun var blevet gift, og også når det kom til ægteskab, gik Bayan mod strømmen og holdt fast i sine værdier: Hun nægtede at tage imod den medgift i form af guld og penge, som mandens familie ifølge tradition giver til bruden.

"Det gav mig store problemer, for min familie var meget imod min beslutning. Men kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed," fastslår Bayan.
 
I 1990 blev Bayan mor til tvillingepiger. På det tidspunkt havde frygten for repressalier fra systemets side vokset sig så stor, at den lille familie knapt vovede sig uden for en dør. I 1993 kom de efter svære overvejelser til den konklusion, at de var nødt til at flygte ud af landet.  Med venner og familiens hjælp ankommer de til Tyrkiet. Og selvom de levede under jorden i to år, så kunne Bayan ikke bare sidde stille. Hun blev hurtigt involveret i en komité, som hjalp især irakiske kvinder med at opnå asyl. 
 

Ved tasterne

I september 1996 lander Bayan med sin familie i Danmark. Og snart kastede hun sig med stor ildhu over sin danske sprogskole, og inden længe var hun i gang med en IT-uddannelse på Niels Brock. Hun ville bryde med den kønsstereotype opfattelse af IT-branchen som udelukkende et mandefag. I en årrække arbejdede hun som IT-supporter, sideløbende med tolkearbejde i Røde Kors og rådgivnings- og konsulentvirksomhed for Kvinderådet – blot for at nævne nogle hovedpunkter. 
 
Men efter nogle år i IT-branchen skulle der ske noget nyt. Bayan havde ikke længere lyst til at sidde hele dagen og kigge ind i en skærm. Hun ville hellere bruge sit engagement til at gøre en forskel - især for kvinder med minoritetsetnisk baggrund. 
 

Energisk projektmager går nye veje

Det blev i første omgang til projektet En ny vej, som Bayan ved eget initiativ fik iværksat med støtte fra Integrationsministeriet. Projektet var forankret i Brøndby Strand, og ideen var at skubbe til integrationen ved at tilbyde kvinder et fællesskab omkring kvinders rettigheder, sundhed, beskæftigelse, seksualoplysning og børneopdragelse. 
 
Projektet var ifølge Bayan en succes, og det gav blod på tanden. Snart havde hun sat et projekt med bydelsmødre i søen, og senere fulgte et beskæftigelsesprojekt for indvandrer- og flygtningekvinder i samarbejde med lignende projekter i Belgien, England og Holland. 
 
Siden 2004 har den energiske ildsjæl desuden været primus motor bag Center for Womens Equality – en netværksorganisation og en del af det største online nyhedsmedie i Mellemøsten, Modern Discussion, som samler forskning og nyheder omkring kvinde- og menneskerettigheder. Selv har Bayan bidraget med flere artikler bl.a. om jomfruhinden, æresdrab og den høje selvmordsrate blandt kvinder i den kurdiske del af Irak – for bare at nævne nogle få.
 
Med Bayan i spidsen har centret, bl.a. i samarbejde med LOKK og to andre kvindeorganisationer i hhv. Jordan og Irak, oprettet en hotline i Irak, hvor kvinder, der er udsat for vold eller anden form for undertrykkelse, kan få professionel hjælp.
 

Empowerment og gensidig respekt i familiebehandling

I dag arbejder Bayan som familiebehandler i Memox, og når hun hjælper forældre, især fra Mellemøsten, med at skabe positive forandringer for sig selv og deres børn, trækker hun både på sine personlige erfaringer, sin sproglige og kulturelle baggrund og på efteruddannelser som familieterapeut og familiebehandler.
 
”Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem, så de bedre kan klare nogle af de dilemmaer de står med, når de skal finde deres ben i en hel ny kultur,” fortæller Bayan.
 
Hun er bevidst om, at hun er en rollemodel for mange af de kvinder, hun arbejder med. Det betyder, at de har tillid til hende og er åbne for hendes vejledning, fx når det handler om at opdrage børn i Danmark. 
 
Hendes tilgang er gensidig respekt og nysgerrighed.
 
”Vi er på lige fod. Jeg siger altid: ”Du er ekspert i dit liv, og jeg i mit. Jeg bliver klog af dig, og du bliver klog af mig".”
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582