22 53 33 17
22 53 33 17

Den gode hjemgivelse handler om forberedelse og tillid

Dato: 11. marts 2020
Det er vigtigt, at man hjælper familien med at finde hinanden igen efter anbringelsen. Sådan lød ét af budskaberne, da der til Faglig Fredag i København blev sat fokus på, hvordan man lykkes med den gode hjemgivelse, når årsagen til anbringelsen ikke længere er aktuel. 
 
Lotte Pavic har mere end 15 års erfaring på myndighedsområdet, og hun har haft mange anbringelsessager forbi sit kommunale skrivebord. Hun var inviteret indenfor til Faglig Fredag for at fortælle om den gode hjemgivelse set fra en socialrådgivers perspektiv.  
 
Lotte Pavics udgangspunkt er, at barnet har det bedst derhjemme - medmindre der er tale om de sager, hvor der absolut ingen tvivl er om, at barnet SKAL forblive anbragt.
 
”Vi skal altid spørge, hvorfor blev barnet anbragt og undersøge, om årsagerne til anbringelsen stadig er til stede. Hvis de ikke er, hvad taler så imod at barnet skal hjem igen?” sagde Lotte Pavic og tilføjede:
”De lykkelige anbringelser er meget sjældne. De fleste undersøgelser viser, at det er fåtallet, der har en god barndom uden for deres hjem. Og vurderer man som myndighedssagsbehandler, at barnet skal hjem, så skal man arbejde på det. Men misforstå mig ikke. Hvis forholdene i hjemmet er indlysende bekymrende, skal barnet selvfølgelig ikke hjem,” understregede hun.
 

Hjemgivelse med barnets behov i fokus

Et anbragt barn eller ung kan først flyttes hjem, når kommunen har truffet en afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens læng¬de. 
Når et barn har været anbragt uden for hjemmet, men igen skal hjem, skal det ikke ske fra den ene dag til den anden. Af hensyn til barnet skal der være en overgangsperiode, hvor barnet kan vænne sig til at skulle tilbage til hjemmet, og hvor myndighed sammen med familien laver en plan for hjemgivelsen. 
 
”Vi skal sikre, at det gode arbejde, der er lavet omkring anbringelsen, kan fortsætte, og så er det afgørende, at man kan finde et tilsvarende skoletilbud i nærmiljøet – ligesom vi skal se på, om barnets behov – evt. med støtte i hjemmet – kan dækkes. Og så skal vi huske på, at den gode hjemgivelse altid forudsætter, at den skal give mening for barnet,” fortalte Lotte Pavic, som desuden fremhæver samarbejdet med forældrene som helt afgørende for en vellykket hjemgivelse.
 
”Det er min erfaring, at hvis man viser forældrene anerkendelse for de ting, som fungerer, så kan man opbygge den nødvendige tillid. Men samtidig er det også vigtigt, at man som myndighed har modet til også at holde fast i de ting, der ikke fungerer, og siger til forældrene, at vi skal kunne stole på, at I gør dét og dét. Hvis forældrene samarbejder, og vi samtidig har en støtteperson eller familiebehandler på hjemme hos familien, så har vi en vej frem,” fastslog Lotte Pavic.

Forståelse for sorgen

Men hvordan er det så, at man som familiebehandler kan støtte op om den gode hjemgivelse og hjemgivelsesplanen? Det gav to af Memox’ erfarne familiebehandlere, Lida og Fadia, deres bud på ved at fortælle om en konkret indsats i en familie. 
Familien består af far, som efter pigernes mor var afgået ved døden, havde giftet sig på ny. Hurtigt derefter kommer en ny baby til. De to døtre af første ægteskab anbringes, fordi de siger, at far slår.
”Vi kom ind i familien tre måneder efter, at familiens to døtre var blevet anbragt, og vi mødte en far og en stedmor, som var i dyb, dyb sorg,” fortalte Fadia.

Det vigtigste i første omgang var at skabe tillid. Derfor arbejdede de to familiebehandlere fra dag ét ud fra en anerkendende tilgang.

”Vi mødte dem med forståelse for deres sorg over at have fået døtrene anbragt, og så satte vi ind med bevidstgørelse: Hvad er der sket? Hvordan er det endt, som det er? Kunne det være, fordi pigerne følte sig svigtet eller traumatiseret? Vi viste dem, at det ikke nødvendigvis var dem, der var problemet, men at omstændighederne var problemet,” forklarede Fadia videre.
 

Lære at være far på en ny måde

Familien har rødder i et mellemøstligt land, og de to familiebehandlere arbejdede derfor også med at bevidstgøre forældrene om deres forældrerolle og de danske normer for børneopdragelse.
 
”Faren var opdraget til, at børn skulle være stille og altid vise deres far respekt, så han skulle lære at være far for sine piger på en ny måde. Derfor introducerede vi ham og mor til, hvordan man kan lege med børnene. Vi tog også en tur ud i skoven, for at de på deres egen krop kunne opleve, hvordan man laver en hyggelig skovtur. Det kan lyde banalt. Men det handlede om at gøre dem bevidste om, hvordan verden hænger sammen for børn, og hvilke forventninger der er til deres forældrerolle,” forklarede Lida, som også arbejdede med at give faren viden om, hvordan man kan arbejde med at sætte grænser for børn uden at slå.
 
Efter døtrenes var blevet anbragt, lod faren sin sorg komme til udtryk ved at lade sit skæg gro, klæde sig i mørkt tøj og udvise et nedbøjet kropssprog.
”Vi fortalte ham, at vi godt vidste, at det er sådan, man ifølge hans kultur viser omverdenen, at man er en god far, men at det sendte et negativt signal til myndighederne. I stedet for at fokusere på sig selv opmuntrede vi ham derfor til at se børnenes behov og lege med pigerne, når han havde samvær med dem,” fortalte Lida.
 

Modet til at tale om de svære følelser

Ifølge planen for hjemgivelse, kom pigerne hjem stille og roligt og lidt ad gangen, alt imens de to familiebehandlere hjalp med at skabe struktur i hjemmet, så der var en tryg og genkendelig hverdag for pigerne, herunder også et hyggeligt børneværelse at komme hjem til. 
 
Selvom forældrene glædede sig til at få børnene hjem igen, så var det også svært, fordi de var bange for, hvad den ældste pige ville sige til kommunen, når hun nu én gang havde fortalt, at de blev slået.
”Det allervigtigste for os var derfor også at give familien modet til at turde tale om alt dét, der var svært og at skabe et rum for, at man kan tale ærligt om, hvad man føler og være tryg ved det,” understregede Fadia som brugte følelseskort som redskab til at hjælpe både børn og voksne med at sætte ord på alle de svære følelser.
 

Forståelse skaber tillid

Lotte Pavic er enig i, at det er meget vigtigt netop at arbejde med de følelser, der er på spil hos både forældre og børn i forbindelse med en hjemgivelse.
 
”Når man hjemgiver, skal man huske på, at der fx kan være rigtig meget vrede hos barnet. Hvorfor gav I op? Hvorfor passede I ikke på mig? Hvorfor blev jeg anbragt? I hjemgivelsesperioden er det derfor vigtigt, at man arbejder på, at familien finder hinanden igen,” sagde Lotte Pavic.
 
Hun gør sig altid umage med at vise, at hun har en forståelse for familiens baggrund, og at hendes værdier ikke er bedre end deres.
 
 ”Forståelsen for de familier, vi samarbejder med, er helt afgørende. Når vi som myndighed lukker indsatsen, følger vi ikke med i, hvordan det går efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at vi når dertil, hvor familierne har nok tillid til at henvende sig til os, hvis de har brug for hjælp igen,” understregede Lotte Pavic. 

Ses vi til Faglig Fredag i Memox?

 
Sæt kryds i kalenderen den første fredag i hver måned kl. 15-17, hvor Memox inviterer indenfor til to timer med både faglige og personlige oplæg om et aktuelt emne inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn, unge og familier.
 
Faglig Fredag henvender sig til fagpersoner som socialrådgivere, pædagoger og lærere, men alle interesserede er velkomne.
 
Det er gratis at deltage, og vi byder på drikkevarer og lidt snacks. 
 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg os på vores sociale medier og hold øje med, hvilke spændende emner vi har på programmet.
 
Vi glæder os til at se dig – og tag gerne din kollega med under armen! 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582