22 53 33 17
22 53 33 17

5 myter om seksuelle overgreb, du skal kende som fagperson

Dato: 9. oktober 2020
 
Myter om seksuelle overgreb kan stå i vejen for, at mennesker, som er blevet udsat for overgreb og krænkelser, bliver mødt med den rette hjælp. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson ikke handler ud fra misforståede forestillinger om, hvad der er på spil, når det handler om seksuelle overgreb.
Psykolog Anne Kaplan har i mere end 15 år hjulpet børn, unge og voksne med traumer efter seksuelle overgreb. Hun tager os igennem 5 af de mest sejlivede myter om seksuelle overgreb. 
 

1) Hvis man har været udsat for seksuelle krænkelser, bliver man selv en krænker som voksen 

 
FALSK: Det er langt fra tilfældet, og denne myte afholder desværre mange fra at fortælle, at de har været offer for seksuelle overgreb. Men når det kun er en vis procentdel, der viderefører adfærden, hvad er det så, der i øvrigt kan føre til, at man udsætter andre for seksuelle krænkelser? Undersøgelser viser, at følelsen af afmagt og kontroltab er en risikofaktor, der kan lede til krænkende adfærd. Fx kan dét at være vidne eller offer for vold eller tab af en forælder i barndommen føre til udviklingen af seksuel krænkende adfærd.

 

2) Hvis et barn eller ung føler fysisk lystfølelse eller får orgasme under et overgreb, så er det ikke et seksuelt overgreb 

 
FALSK: Når vi dykker ned i, hvad seksuelle overgreb er, så er det beføling og befamling på erogene zoner, og det behøver ikke nødvendigvis at gøre ondt. For nogle børn og unge kan der endda være en fornemmelse af, at det også kan være rart. Det er blandt andet derfor, der er så meget skyld og skam forbundet med seksuelle overgreb. For når der var noget, der var rart, og det ikke gjorde ondt, var det så et overgreb? Det skaber ekstrem stor forvirring. Det er altså vigtigt at forstå, at børn og unge ikke nødvendigvis oplever de seksuelle overgreb som entydigt ubehagelige. 
 

3) Barnet har altid et ønske om aldrig at se den person, der har krænket dem, igen 

 
FALSK: Barnet ønsker ikke nødvendigvis aldrig at se den krænkende person igen. Barnet ønsker, at de seksuelle overgreb bliver stoppet. Hvis den krænkende person er en mor, far eller en anden omsorgsperson, glemmer vi ofte, at barnet også har anden kontakt med denne person; det er ham eller hende, de får godnathistorie af, som følger dem til skole og trøster dem, når de falder. En del af de børn, der udsættes for overgreb, oplever det derfor som belastende og uhensigtsmæssigt, når omgivelserne møder dem med jubel, i de tilfælde hvor overgrebspersonen er blevet fængslet, eller barnet er blevet fjernet fra hjemmet. Derfor er det vigtigt, at vi i samtaler med barnet undgår at dæmonisere den krænkende person og undlader at give udtryk for vores eventuelle egne følelser af afsky eller væmmelse. 

 

4) Det er en dårlig ting at ligge stille under et seksuelt overgreb 

 
FALSK: Det er ikke en rar historie at have om sig selv, at man bare lå stille under overgrebet, for der er en skam forbundet med ikke at gøre noget. Derfor skal man som fagperson hjælpe barnet med at se på muligheden for at vende historien om manglende handleevne om og sige, at dét at ligge stille måske faktisk var at gøre noget. Giv ekspertviden tilbage til barnet eller den unge og spørg fx: ”Hvorfor var det hjælpsomt, at du lå stille under overgrebet? Hvad var det en hjælp til? Hvordan hjalp det dig, at du blev til en sten?” Så fortæller barnet eller den unge måske, at det gjorde det nemmere at bevare overblikket og få overgrebet hurtigere overstået. At ligge stille kan således ses som en form for selvforsvar. Dermed hjælper vi den enkelte med at rykke sig fra oplevelsen af at være passivt offer, der ingenting gør, til at bliver et handlende subjekt.
 
 

5) Piger/kvinder begår ikke seksuelle overgreb.

 
FALSK: Undersøgelser viser, at mænd står bag langt de fleste seksuelle krænkelser. Derfor har vi en tendens til at antage, at det udelukkende er mænd, der begår seksuelle overgreb. Men der ligger et mørketal bag de traditionelle kønsroller, som betyder, at det er grænseoverskridende og tabubelagt at tænke på kvinder som seksuelle krænkere, fordi kvinden indtager rollen som den omsorgsfulde og moderlige. Men kvinder kan også begå seksuelle overgreb mod børn. Det er altså vigtigt, at vi som fagpersoner frigør os fra tabuet, så vi ikke risikerer at møde børn eller unge, der har været udsat for en kvindelig krænker, med tavshed og mistro.
 

Blå bog: Anne Kaplan

Autoriseret klinisk psykolog med egen klinik, Kaplan Praksis.

Anne har mangeårig klinisk erfaring med at arbejde med store børn, unge og familier, blandt andet fra JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt. Hun er specialiseret i seksuelle overgrebsproblematikker blandt store børn, unge og voksne.

Anne er fast tilknyttet Memox både som supervisor for vores familiebehandlere og socialfaglige koordinatorer og som underviser på Memox’ Familiebehandleruddannelse.
 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. juni 2021
Memox lancerer ny specialiseret spædbørnsindsats til udsatte og sårbare forældre
Memox er nu klar til at tilbyde Sikker Start. Det er en specialiseret indsats til udsatte spædbørnsforældre, som skal være med til at skabe en sikker ramme omkring spædbarnets trivsel og udvikling i det første altafgørende leveår.
Læs indlæg
2. juni 2021
Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt
”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.”
Læs indlæg
25. maj 2021
Vi fortsætter kun vores indsatser, så længe det er nødvendigt
For knapt halvandet år siden skiftede socialrådgiver-uddannede Mona Zandi jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.
Læs indlæg
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Memox | Tlf. 22 53 33 17 | CVR: 37851582